Liberal Alliance har meldt ud, at partiet overvejer at bringe regeringen i mindretal, hvis den ikke opretholder forslaget om at skære i boligstøtten til de ældre borgere, som bor i plejeboliger.

Det er ikke nogen overraskelse, at LA går efter de svage ældre, men det var det til gengæld, da regeringen og de øvrige partier bag nedskæringerne i boligstøtten til de svageste ældre i oktober sidste år meldte forliget ud og gjorde det med samme lethed, som var det en udmelding om at nedsætte registreringsafgiften for større biler.

For os der til daglig har med området at gøre, var det en spand koldt vand i ansigtet, at et Folketingsflertal med mindre end tre måneders varsel kunne finde på at hive gulvtæppet væk under nogle af de borgere, der har mest brug for, at samfundet holder en hånd over dem og under dem.

Da det så kom frem, at hverken forligspartierne eller Finansministeriet havde gjort sig den ulejlighed at regne på, hvad forliget betød for de berørte, var overraskelsen total. Det var med andre ord meget, meget overraskende at se landets ubekymrede finansminister stå i Folketingssalen og ikke ane, hvad det var, han havde foreslået af forringelser for nogle af dette lands svageste borgere – selv om læsning af ATPs og Ældresagens e-mails om emnet ville have gjort ham det krystalklart.

Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældresagen skriver bl.a. i en debat, at det er de svageste ældre, der rammes: http://www.altinget.dk/artikel/aeldre-sagen-skab-klarhed-om-boligydelsen

Man kan ikke lade være med at tænke på, om forligspartierne havde været lige så ubekymrede, hvis de fx skulle have udmeldt tilsvarende stigninger i boligudgifterne for landets boligejere. 

Nu er forhandlingerne så heldigvis sat på pause, mens Dansk Folkeparti og finansministeren kommer sig over deres politiske tømmermænd.

LLO håber partierne bag aftalen bruger denne pause til at forstå, at man ikke i et velfærdssamfund kan fjerne en væsentlig del af en svag borgergruppes livsgrundlag med tre måneders varsel.

Lejernes LO opfordrer forligspartierne til at tage forringelsen af boligydelsen ud af finanslovsforslaget. Det er ikke rimeligt at spare på lejerne, når man rundhåndet uddeler milliardskattelettelser og tilskud til boligejerne, og når man passivt ser på, at huslejeniveauet stiger langt mere end prisniveauet i øvrigt.   

Regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservativ Folkeparti har indgået en aftale, hvor man sparer ca. 90 millioner kroner på boligydelsen næste år stigende til 480 millioner kroner i 2020. Besparelserne opnås ved:

– at reguleringen af beløbsgrænser for boligydelse forringes, således at den årlige regulering af beløbsgrænserne nedsættes, og det beregningstekniske tillæg til huslejen afskaffes gradvist. Begge disse tiltag betyder, at rådighedsbeløbet efter husleje og boligydelse for pensionisterne beskæres.

– at der for nyanviste personer til ældreboliger efter 2020 indføres loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger. Loftet betyder, at det vil blive meget vanskeligt for pensionister med de lav indkomst og uden formue at bo i nyere ældreboliger

– at kravet til egenbetaling gradvis lempes, for at sikre, at pensionister med de laveste indkomster kun i mindre omfang berøres af ovenstående ændrede boligydelsesregler.  

Regeringen har beregnet, at boligydelsesmodtagerne i gennemsnit vil miste 2.376 kr. om året.

Regeringen har oplyst, at de samlede udgifter til boligydelse realt er vokset med 13 procent siden 2001, og i samme periode er den gennemsnitlige udbetalte boligydelse vokset med 28 procent. Det er en stor stigning, men forklaringen på denne udvikling er flere og flere ældre og et kraftigt stigende huslejeniveau, først og fremmest på grund af mange moderniseringer og renoveringer, og et privat nybyggeri uden huslejekontrol.

Samtidigt med forringelserne i boligydelsen gennemfører forligspartierne skattelettelser i milliardklassen. Det skyldes stop for stigninger i grundskylden for boligejerne og stop for stigninger i ejendomsværdiskatten.

Allerede d. 29. september 2015 advarede Lejernes LO og Ældresagen i medierne Regeringen og Dansk Folkeparti. Drop ønsket om nedskæring af boligydelsen. Det vil man ikke. Nu kan de 282.000 pensionister, der sidste år modtog boligydelse, ikke opretholde et rådighedsbeløb, der følger med huslejen, og de svageste lejere vil fra 2020 ikke have råd til en ældrebolig. 

 

For yderligere information kontakt

Jesper Larsen, Cheføkonom, LLO

Tlf. direkte:   40312899

Generalforsamlingen i LLO Aarhus d. 30.11.2015 aflyses. Der indkaldes i stedet til ny ordinær generalforsamling i første kvartal 2016

 

Baggrunden for aflysningen skal findes i det kaos og de uretmæssige dispositioner, der siden foråret 2015 har hersket pga. uoverensstemmelser mellem flere jyske LLO lokalafdelinger og det private driftfællesskab NMS (forkortelse for Nord-, Midt- og Sydjylland), der indtil nu har forestået medlemsservicen for de berørte afdelinger.

 

Manglende medlemsdemokrati

Uoverensstemmelserne bunder i, at de berørte afdelinger er blevet nægtet retmæssigt adgang til egne medlemslister og regnskaber, hvorfor de er frataget overblikket omkring medlemsudvikling og økonomi i egne afdelinger. 

 

Samme problematik gjorde sig gældende, da NMS'en indkaldte til generalforsamling i LLO Aarhus i foråret.

Indkaldelsen skete, uden at den siddende bestyrelse fik indsigt i, hvilke medlemmer der havde modtaget en indkaldelse til generalforsamlingen. 

Desuden var det umuligt at gennemskue, hvem af de indkaldte, der faktisk deltog på generalforsamlingen, da der ikke blev foretaget indskrivning af deltagere, hvorfor man totalt manglede overblik omkring, hvem der således var eller ikke var stemmeberettigede. 

 

Alt dette har bl.a. afstedkommet, at Landsorganisationen har måtte kende generalforsamlingen for ugyldig.

 

Nyt Aarhuskontor

Aftalen med NMS er blevet opsagt pr. 31.12.2015, hvorfor der fra januar 2016 åbner et LLO kontor i Aarhus, som skal servicere en række jyske LLO lokalafdelinger. 

Ud over sagsbehandling og juridisk medlemsrådgivning er der i Landsorganisationen etableret et nyt centralt opkrævningssystem, et system der vil håndtere medlemsbetalinger via NETS, så kommende og nuværende medlemmer får en nem betalings- og oprettelsesmulighed.

 

Læs mere om sagen på følgende links:

 

Artikel i Vi Lejere 11/2015: ViLejere

 

Nyhedsbrev 11/2015: Nyhedsbrev

Den 26. august 2015 vedtog Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det Konservative Folkeparti at genindføre BoligJobordningen. Boligjobordningen betyder at du som ejer, lejer eller andelshaver af en bolig kan få tilskud til servicearbejde (rengøring og børnepasning) og renovationsarbejde i din bolig. 

Tilskuddet gives som et fradrag på selvangivelsen. Der er i 2015 fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig, med fuld virkning i 2015. Boligjobordningen i 2015 svarer til den ordning, der gjaldt i 2014. Ordningen vil koste skatteyderne over 1 mia. kr. årligt.

Den 6. november 2015 indgik de samme partier en aftale om en grøn BoligJobordning for 2016 og 2017. Fradraget i den nye Grønne BoligJobordning bliver todelt, så man kan få fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for energirenoveringer, klimatilpasninger mv., mens fradraget for serviceydelser i hjemmet som rengøring og børnepasning udgør op til 6.000 kr. pr. person.

I 2016 og 2017 bliver fradraget målrettet grønne tiltag, som f.eks. luft til luft-varmepumper og energirådgivning til energiforbedringer, mens fradraget afskaffes for ikke grønne ydelser som f.eks. indvendigt malerarbejde og nedrivning/opsætning af køkkener og badeværelser. Det vil ramme mange lejere, som ellers ville kunne udnytte råderetten til at få et mere tidssvarende køkken eller badeværelse.

Lejerne skal være særligt opmærksomme på følgende fire pointer:

1. Lejeren skal betale af egen lomme, dvs. den fradagsberettigede udgift må ikke dækkes af udlejers eller lejers henlæggelser over huslejen til vedligeholdelse, men udgiften må gerne dækkes at lejers depositum.

 

2. Lejeren skal bo i boligen. Dvs. der er som udgangspunkt ifølge SKAT ikke fradrag, hvis man har opsagt og tømt sin bolig, og fysisk er flyttet et andet sted hen. Det er en urimelig begrænsning, der vil ramme mange lejere, der skal betale istandsættelse ved fraflytning. Lejeren kan dog undvige dette vilkår, hvis arbejderne er udført før lejemålet opsiges og før lejligheden er tømt.

 

3. Lejerne skal være opmærksom på ordningen, som LLO kalder ”Orange Byfornyelse”. Efter den kan lejerne få økonomisk støtte til energirenoveringer på ejendommen. Du kan læse mere i denne folder: Orange Byf.pdf

 

4. Søg råd i den lokale afdeling af Lejernes LO.

 

Ændringen af lejeloven fra 1. juli i år var en gevinst for lejerne i form af mere tryghed og mange penge at spare, når man flytter ind og skal fraflytte lejligheden igen. Det sidste skyldes det nye, obligatoriske indflytnings- og fraflytningssyn. Men der er også andre effekter. Lige nu varsler næsten alle de private udlejere i København huslejestigninger i forbindelse med ændringerne i reglerne om omkostningsbestemt lejeforhøjelse. Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden fortæller, at det betyder et enormt sagspres på hovedstadsafdelingen. ”Hvert år i oktober kommer vores medlemmer og beder om hjælp til at tjekke huslejestigninger i ca. 200 tilfælde. I år er dette tal næsten fordoblet. Vi når at tjekke alle varslingerne, men det er klart, at det store antal sager giver en noget længere svartid end normalt”.