Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som har givet 13 anbefalinger til at ”sikre ansvarlig drift af andelsboligsektoren.” Gruppen har blandt andet bestået af repræsentanter fra Erhvervsministeriet finanssektoren og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Rapporten kan ses her: http://em.dk/nyheder/2017/06-10-andelsboligsektor

Rapporten behandler blandt andet den situation, hvor en andelsboligforening går konkurs, og andelshaverne bliver lejere igen. Arbejdsgruppen mener, at der skal være klarhed over de rettigheder, de tidligere andelshaverne vil have ved konkurs, men kæden hopper af, da de anbefaler en ny og dyrere lejefastsættelsesform i dansk ret.

Arbejdsgruppen skriver:

”Arbejdsgruppen har vurderet, at såfremt lejen fastsættes som et gennemsnit af beløbet for boligafgiften i andelsboligen i for eksempel de seneste 3-5 år, dog som minimum den leje, som kan opkræves i henhold til lejelovgivningen så forventes et mere retvisende niveau for boligafgiften. Arbejdsgruppen har lagt til grund for deres drøftelser, at det umiddelbart må forventes, at for store ældre ejendomme i regulerede kommuner (såfremt der var tale om private lejeboliger), vil niveauet for den omkostningsbestemte leje ofte ligge under niveauet for den boligafgift, som andelshaverne på tidspunktet inden en opløsning betaler til andelsboligforeningen.” (arbejdsgruppens rapport s. 31).

LLO ser fem problemer med forslaget:

1. Lejen bliver dyrere end den må være efter de nuværende regler. Der er tale om en ren foræring til udlejerne. Forslaget indebærer, at lejen kun kan blive dyrere, og ikke billigere i forhold til de nye regler.
2. Forslaget komplicerer de samme lejelove, som regeringen forsøger at forenkle. Forslaget indføjes en fjerde lejefastsættelsesform, ud over de tre hovedkategorier vi har på nuværende tidspunkt, nemlig det lejedes værdi, omkostningsbestemt husleje og fri husleje.
3. Lejerne betaler en højere leje uden at få noget til gengæld. LLO mener, at de allerede eksisterende dyre lejefastsættelsesformer i forvejen skader lejemarkedet og bør afskaffes, men disse dyrere lejefastsættelsesformer, gælder for lejemål, hvor lejemålet enten er forholdsvist nyt, eller moderniseret. Med den nye regel bliver lejen bare dyrere, uden at lejeren får noget til gengæld.
4. Lejerne får mindre indflydelse, end da de var andelshavere, men har den samme udgift. Boligafgift og leje er ikke det samme, og andelshaverne har langt større indflydelse på ejendommen, end lejerne har.
5. Endeligt vil forslaget ramme andelshavere, der allerede sidder økonomisk hårdt i det. De har netop måtte se deres forening gå konkurs, og måske skal omlægge deres boliglån (som de ikke længere har sikring for) til et forbrugslån. De bør ikke sidde hårdere end andre lejere.

 LLO opfordrer derfor Regeringen til ikke at følge denne anbefaling fra arbejdsgruppen, og holde fast i den nuværende regulering af huslejen.

I en artikel i avisen BT udpeges den ene af LLO's to næstformænd, Lars Dohn, som en udlejer, der ”smider en enlig mor på gaden for at redde sit eget skind”.

Som ofte i BT fortælles dog ikke hele historien.

I 2013 blev Lars Dohns ægtefælle alvorligt syg af kræft og parret måtte derfor fraflytte det parcelhus, som BT omtaler, for at flytte ind i en ejendom, hvor Lars Dohns ægtefælle kunne få pleje.

Efter at have forsøgt at sælge huset i et år, fik ægteparret en uopfordret henvendelse fra en enlig mor, der gerne ville leje huset. På trods af, at hun ikke kunne betale depositum ved indflytningen, valgte Lars Dohn og hans ægtefælle at leje huset ud. Lejen blev fastsat til 500 kr. pr. kvm. pr. år, eller hvad der svarer til ca. 2/3 af den husleje, der betales for lignende boliger i Herning.

Lars Dohns ægtefælle døde i 2016 og efter forgæves forsøg på at afhænde huset med lejeren i, måtte Lars Dohn desværre opsige lejeren til fraflytning i april 2018, med et års varsel, som lovgivningen foreskriver.

Hovedbestyrelsen i LLO – der består af lejere og lejervalgte tillidsfolk – blev af Lars Dohn orienteret om forholdet i februar 2017 men valgte enstemmigt at bede Lars Dohn om at blive som næstformand i LLO. Det gjorde hovedbestyrelsen fordi intentionen bag LLOs love – som siger at udlejere af fast ejendom ikke kan være medlemmer – ikke har været at udelukke folk, som bliver ramt af sygdom, og i øvrigt ikke kan sælge deres hus. Det hører med til vurderingen, at udlejningen er sket på lempelige vilkår. 

Hovedpersonen, Lars Dohn, er meget ked af sagen, for forsvaret af lejernes interesser har fyldt en meget stor dels af hans liv i de sidste 30 år, men han er glad for, at hovedbestyrelsen i LLO har bedømt sagen sådan, at han kan blive i LLO.