Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

04-07-2024l

LLO´s kurser i efteråret 2024

 

Efter sommerferien tager vi hul på LLO´s kursusprogram for efteråret.

Vi går den 16. august i luften med webinar-rækken "Nyheder i Lejeretten", hvor du kan holde din viden om lejeret up-to-date, når LLO hver måned gennemgår den nyeste retspraksis og lovgivning.

Den 29. august har vi webinaret "Din første Lejebolig" – kend dine rettigheder og spar penge. Hvor man kan opnå en solid forståelse af sine rettigheder som lejer og få praktiske værktøjer til at spare penge i lejeboligen. 

Den 31. august afvikler vi årets "Lejeretlige konference", som foregår i et samarbejde mellem Danmarks Lejerforeninger og LLO. Konferencen fokuserer på ny retspraksis fra april 2023 til nu. Og vi vil give et overblik over retsudviklingen på samme måde som ved vores tidligere lejeretlige konferencer.

Se hele kursusoversigten her

 

Læs mere…
27-06-2024l

Aalborg Servicekontor ny adresse

Fra mandag den 1.7.2024 er Aalborg Servicekontor flyttet til ny adresse.

Personligt fremmøde sker fortsat kun efter forudgående aftale, men adressen er nu:

Østre Alle 89, 1. th

9000 Aalborg.

 

Med venlig hilsen 

Servicekontoret Aalborg

Læs mere…
24-06-2024l

Når ens arbejde anerkendes

 

Folketingets beslutning om at undtage lejesager for småsagsgrænsen bemærkes flere steder. Og vores arbejde i Lejernes Landsorganisation Danmark anerkendes i den forbindelse.

Forslaget er dog udtryk for sund fornuft (som alle partier i Folketinget tilsyneladende er enige i).

Det er ikke fordi der som anført i et læserbrev i Aarhus Stiftstidende er tale om “de mindste huslejesager”.

Det ville have været hovedparten af lejesagerne, som skulle føres uden advokat.

Var lovforslaget ikke blevet ændret, ville det fx have været 83% af lejerne (de som har en husleje på under 100.000 kr. om året), der skulle møde selv -uden advokat- i en opsigelsessag (som udgangspunkt).

Læs mere…
24-06-2024l

Ferielukning, sommerferien 2024

I LLO holder vores lokalafdelinger ferie på lidt forskellige tidspunkter - alle dog inden for ugerne 27 - 32.

I skemaet ses de forskellige afdelinger- og servicekontorers lukkeuger for sommerferien 2024.

 

Læs mere…
18-06-2024l

Lejerne stemmer for lidt

 

At lejerne stemmer for lidt, viser tallene i en rapport netop udgivet af Landsbyggefonden med titlen "Valgdeltagelse i den almene boligsektor ved folketingsvalget 2022". Rapporten er lavet af den anerkendte valgforsker og professor Kasper Møller Hansen.

To nedslagspunkter:

1️⃣ Hvor den generelle stemmeprocent var 71,7 % for de stemmeberettigede i den almene sektor, så stemte 86,3% af alle stemmeberettigede ved valget i 2022. Lejerne udhuler dermed deres politiske indflydelse ved ikke at bruge den.

2️⃣ Valgdeltagelsen gik væsentligt mere ned iblandt lejerne i den almene sektor end i resten af vælgerkorpset. Der var et lille fald i den generelle valgdeltagelse ift. valgene i 2019 og 2022, fra 86,5% til 86,3%. I den almene sektor var faldet langt større, nemlig hele 3 procentpoint fra 74,7% til 71,7%.

Yderligere pointer:

Jeg var så heldig at være til Folkemødet og opleve et oplæg fra professoren om netop valgdeltagelse, her var nogle af hans observationer:

Singler stemmer mindre
 
Kasper Møller Hansen sagde, at det som gjorde den største forskel ift. valgdeltagelse var om man boede alene eller ej. Det at man tager hinanden under armen og går ned og stemmer gør en stor forskel. Da ca. 58% af lejerne er singler, men kun 21% af ejerne (Boligministeriet 2019) så kan det i sig selv gøre en nævneværdig forskel.

Kønsbalancen er skæv
 
Groft sagt så er det især unge mænd og ældre kvinder som undlader at stemme. Mændene starter sent og bliver nok ved til de dør, imens kvinderne starter tidligere, men holder op efter deres partner dør.

Mange stemmer i spil
 
Kun ca. 30% af vælgerne har et fast partiidentitet. Og har man først stemt på et andet parti er det langt mere sandsynligt at man vil gøre det igen.

Det virker derfor som om at der er et meget stort potentiale hos de politiske partier i overhovedet at få folk til at stemme i boligafdelingerne. Måske skal man til at spørge folk "hvad er din stemmeplan?", eller have initiativer, hvor man går med naboen ned og stemmer. Vælgerne i den almene sektor kan gøre sig til en større magtfaktor, hvis man stemmer mere.

Link til rapporten
 
Læs mere…
Se ældre nyheder >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser