Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

21-05-2024l

Udlejere støtter LLO’s synspunkt

LLO har kæmpet for at småsagsgrænsen (grænsen for hvornår man skal have en advokat med i retten) skal fastholdes på 50.000 kr. I sidste uge stod det klart at Folketingets partier støttede dette synspunkt.

Nu kommer der også officiel støtte fra udlejersiden. DI Ejendom har nemlig skrevet til Folketingets retsudvalg for at støtte op.

Branchechef Helle Juhler-Verdoner anfører om lovforslaget (inden ændringsforslaget) at der er et:

”principielt spørgsmål om retssikkerhed for den enkelte lejere, og at tvisten angår noget så væsentligt som pågældende lejers bolig *, så er forventningen også, at vore medlemmer som professionelle udlejere såvel som boligretterne i højere grad vil se ind i en mere tidskrævende proces, hvis lejer er selvmøder, og retten skal forsøge at vejlede lejer. Det vil afstedkomme mere arbejde for boligretterne, og i praksis ikke spare domstolene penge, snarere tværtimod. Vi anbefaler derfor, at Retsudvalget følger LLO´s anbefaling og fastholder småsagsbeløbsgrænsen på kr. 50.000.”

I LLO er vi glade for at både lejere og udlejere er enige om dette spørgsmål, og vi skal kvittere for den ordentlighed som DI Ejendom udviser ved sin støtte til LLO’s anbefaling.

*det kan være sager om udsættelser, ophævelse og lignende, hvor resultatet er meget indgribende for den, der mister sit hjem.

Læs mere…
17-05-2024l

PRM: LLO: Folketinget lyttede!

I sidste øjeblik har Justitsministeriet lavet et ændringsforslag, der betyder, at tusindvis af lejere undgår at skulle møde alene i en retssag, hvis de f.eks. opsiges fra deres hjem.

Årsagen er, at Justitsministeren og forligskredsen nu har besluttet at fastholde den såkaldte småsagsgrænse på 50.000 kr. for boligretssager, og altså ikke hæve den til 100.000 kr. 

Småsager er sager, hvor de stridende parter ikke har ret til advokathjælp, og hvor dommeren i stedet hjælper med at udrede sagerne, hvorefter sagens parter skal repræsentere og føre sagen selv. 

I LLO reagerede vi på dette, da en forhøjelse af beløbsgrænsen til 100.000 kr. ville betyde, at 83 % af landets lejere (private og almene) dermed ville miste retten til advokathjælp eller fri proces i sager, der kunne få endog meget alvorlige konsekvenser for deres fremtidige boligforhold. 

Dét fortalte vi Folketingets Retsudvalg og ministeren – og vores bekymring blev heldigvis taget lige præcis så alvorligt, som vi håbede på; 

Flere retsordførere tog vores bekymring videre og forslaget er nu blevet justeret, så forligskredsen fastholder småsagsgrænsen på 50.000 kr. i boligsager.  

Landsformand Helene Toxværd udtaler:

” LLO har fulgt denne sag tæt og arbejdet hårdt for at ændre forslaget og vi har ærlig talt været meget bekymrede på lejernes vegne. Netop derfor skal der lyde en stor og inderlig tak til justitsministeren og til Folketingets partier for at lytte til os i denne sag. 

Det er en utroligt vigtig justering, fordi vi ved, at mange lejere ikke selv har midler til advokathjælp, mens mange udlejere typisk har økonomien til at bruge advokater, også i (økonomisk) mindre sager, f.eks. sager der vedrører spørgsmål til under 100.000 kr. 

Ændringen er et retssamfund værdigt og det glæder os, at Folketinget på denne måde er med til at sikre, at forholdet mellem lejere og udlejere ikke gøres mere skævt end det er i dag, når udlejer og lejer mødes i retten. 

  • Så tak til ministeren og forligskredsen for at lytte!”

Læs mere…
02-05-2024l

Gratis webinar: Passer mit varmeregnskab?

På dette webinar hjælper LLO dig til at sikre, at udlejers varmeregnskab er korrekt og at du ikke bliver snydt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilmeld dig her, hvis du vil have et overblik over dine forbrugsregnskaber og måske spare penge?

Indhold:

Kurset vil forsøge at give svar på fem spørgsmål:

-Skal udlejer aflevere varmeregnskab?

-Hvilke krav er der til varmeregnskabet - kan min efterregning bortfalde, hvis udlejer laver en fejl?

-Kan jeg klage, hvis jeg er uenig med udlejer, og hvordan foregår det?

-Hvad kan jeg gøre for at få en lavere varmeregning for fremtiden?

-Kan udlejer hæve min a conto betaling?

Målgruppe:

Målgruppen er lejere i privat og alment udlejningsbyggeri.

Underviser:

Anders Svendsen, chefjurist LLO i Danmark.

 

Læs mere…
30-04-2024l

Nyt ministersvar fra Social- og Boligministeren

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gennemgår reglerne for den særlige forretningsmodel som LifeX angiveligt benytter, hvor familieboliger udlejes som enkeltværelser, typisk med en høj leje til følge.

Dette sker på baggrund af et spørgsmål fra Folketingets boligudvalg efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Ministeren går ikke ind i den konkrete sag, men giver en generel gennemgang af retsstillingen.

Her er hovedpunkterne i svaret:

1️⃣ Det skal indledningsvist afgøres om forholdet er omfattet af reglerne om hoteldrift eller lejelovgivningen. Dette afhænger af en konkret vurdering af bl.a. faciliteter, services, og betaling af moms.

2️⃣ Ministeren vurderer at "[...]det generelt ikke vil udgøre hoteldrift, at der til lejeforholdet er knyttet fx vask af linned, rengøring og evt. deling af forbrugsvarer."

3️⃣ At udleje værelserne i en beboelseslejlighed som enkeltværelser, kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. En lejer har dog ret til at fremleje op til halvdelen af deres boligs værelser ud.

4️⃣ Lejefastsættelsen vil være som klubværelser -og dermed følge ejendommen. Det betyder at der som udgangspunkt skal betales omkostningsbestemt leje i udlejningsejendomme med 7 eller flere beboelseslejligheder.

5️⃣ Hvis udlejer betinger opnåelsen af retten til at leje et værelse af, at
man samtidig indgår aftale om levering af diverse ekstra ydelser, vil det efter
omstændighederne i sig selv kunne være ulovligt (efter den såkaldte dusørregel).

På baggrund af disse pointer afslutter ministeren sit svar således:

"[...] reglerne på området sætter klare rammer, som sikrer lejerne, både i forhold til lejens størrelse, og hvilke særvilkår, som kan betinges indgået i forbindelse med lejeaftalens indgåelse. Hvis udlejere ikke overholder reglerne, er der også adgang til at få prøvet fx lejens størrelse hos huslejenævnene."

 

Læs mere…
30-04-2024l

Landssekretariatets telefon er lukket i uge 19

Landssekretariatet holder deres telefon lukket i ugen fra den 6. maj til 10. maj. Begge dage inklusiv.

Man  kan fortsat maile sekretariatet på: llo@llo.dk

Læs mere…
Se ældre nyheder >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser