Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

21-06-2021

LLO støtter sin svenske søsterorganisation: stop liberaliseringen af huslejen

Lejernes Landsorganisation (LLO) støtter sin svenske søsterorganisation, Hyresgästföreningen, som kæmper imod en liberalisering af lejeboligmarkedet.

Den svenske regerings forslag om liberalisering af huslejerne (såkaldt fri leje) ved nybyggeri, minder om den danske model for fri husleje, som blev indført i 1992, -en model som har været en katastrofe for de blandede byer i Danmark.

Landsformand Helene Toxværd udtaler: ”Vi vil på det kraftigste advare imod at gøre i Sverige, som man har gjort her i Danmark.” 

Hun fortsætter:

”Nybyggeriet i Danmark er så dyrt, at boligerne ikke er til at betale for almindelige mennesker. Når kun de rigeste samfundsgrupper har råd til at bo i byerne, så får man velhaver-ghettoer, hvor man kun møder andre velhavende. I Danmark er fri leje derfor en væsentlig hindring for at få byer for alle”

Fri leje: Store huslejestigninger

Selvom man ”kun” indfører fri leje i nybyggeri, skal man ikke regne med, at det løser problemerne, mener Helene Toxværd:

”Nogle mener, at sætter man huslejen fri på nybyggeri, så vil huslejen på sigt rette sig og føre til flere og betalbare boliger... Men kigger man på udviklingen i Danmark, så vil man se, at denne løsning i hvert fald ikke har virket i de sidste 29 år.”

Hun afslutter: 
”Hvis problemet er mangel på boliger og mangel på boliger der er til at betale, så er frigivelse af huslejen ikke løsningen. Frigivelse af huslejen fører erfaringsmæssigt ikke til flere betalelige lejeboliger, men først og fremmest til flere og mere velpolstrede udlejere.”.

Fakta: 

Odense, Aarhus og Aalborg, har i gennemsnit 27 pct. af de private udlejningsboliger med fri leje.  I København og Frederiksberg er det i gennemsnit 21 pct. af de private lejeboliger,
som har fri lejefastsættelse. 

DREAM (2012) skønner, at huslejekonsekvensen af fri lejefastsættelse vil
være en gennemsnitlig huslejestigning på godt 62 pct. på landsplan.
I København samt Københavns omegn skønnes en huslejestigning på hhv.
101 og 87 pct., hvis huslejerne sættes fri.

(Kilde: Ekspertudvalgets rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2, s. 55 og 96)

LLO Pressekontakt: tlf. 33 86 09 21

 

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser