Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

06-04-2021

Konference: Hvordan øger vi trygheden i Danmark?

Hvordan øger vi trygheden i Danmark?

Dét spørgsmål er under luppen, når Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med retsordfører Jeppe Bruus (S) indbyder lokal- og landspolitikere til konference og debat d.5. maj.

Vi har alle hørt om eller oplevet ungegrupper, der skaber utryghed i boligområder, på stationer, gader og pladser. Og vi ved, at nogle borgere er mere utrygge end andre.

– Men hvad gør vi ved problemer med utryghed og kriminalitet i det offentlige rum?

Handlemulighederne ligger ikke kun ét sted. Politiske initiativer som opholdsforbud, visitationszoner og zoneforbud skal parres med forebyggende tiltag og lokale indsatser, hvor kommuner, politi, borgere og andre lokale aktører samarbejder for at komme utrygheden til livs. Sammen kan vi gøre langt mere, langt tidligere.

Hvis vi kigger bag om problemet, tegner der sig et komplekst billede af, hvorfor det sker. Det handler om social udsathed og manglende plads i samfundets fællesskaber. Og det handler om trange boligforhold og vores måde at møde de unge på – også når konflikt opstår. Endelig kan vi fysisk indrette boligområder på måder, som øger trygheden og hæmmer risikoen for kriminalitet. Se mere på www.dkr.dk

Utrygheden ikke er den enkelte borgers problem, men et samfundsproblem, der kræver fælles løsninger.

LLO er medlem af Det Kriminalpræventive Råd.

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser