Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

16-03-2023

Listen over nybyggede udlejningsejendomme, der har alvorlige mangler, er lang

Som TV Kosmopol har vist det, har fx Emiliehaven i Vallensbæk vand i kælderen, ulovlige el-installationer, ulovlige trapper og en meget lang række af andre mangler.

I Kaktus-tårnene (Ved Fisketorvet) må lejerne i de øverste etager leve med at have spande hængende i loftet, i indtil videre fire måneder, fordi det regner ind gennem taget. Elevatorerne stopper, vinduerne sidder løst, faldstammerne stopper til osv. osv.

Samtidig er lejen helt ekstremt høj. I Kaktustårnene betaler man op til 13.000 kr. om måneden for en lejlighed på ét værelse med et nettoareal på 15 kvadratmeter – og spande i loftet.

I LLO mener vi, at der skal være et strammere tilsyn med byggeriet og at huslejenævnene hurtigt behandler sagerne og kommer med påbud til de udlejere, der ikke kan eller vil finde ud af at bygge og udleje boliger. Og så må vi have et loft på lejen. I Danmark bygger vi boliger, for at danskerne skal bo godt – ikke for at give store afkast til udenlandske kapitalfonde.

TV Kosmopol har sat fokus på sagen og på Christiansborg har flere boligordførere taget sagen op. Nu venter vi bare på, at regeringen også tager sagen alvorligt

Her kan du se, hvordan et værelse til 13.000 kr. om måneden ser ud. Fin udsigt og en spand til at tage det vand, der ellers ville lande i lejerens seng.

 

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser